Jeg vil gerne byde dig velkommen til Hartvigs Vinbar. I løbet af de sidste 24 år som vintjener, restaurantchef og tjener, har jeg udviklet en stor passion for vin med særlig fokus og passion for tyske vine. Jeg har stået for indkøb af vine og sammensat vinkortene på bla. Restaurant Koch, Restaurant Ti Trin Ned og Hotel Fakkelgaarden, og jeg har nydt at hjælpe talrige gæster, til at vælge den rette vin.

En større og større interesse for vin, har nu ført til åbningen af Hartvigs Vinbar, som er en hyggelig og uformel vinbar i Jægergårdsgade. Her vil jeg præsentere dig for mere end 100 forskellige vine, hvor hovedparten også sælges glasvis. Jeg har udvalgt et særligt sortiment, af vine primært fra Europa, hvoraf mange er håndplukket i Tyskland. Der er et bredt udvalg fra den frugtige og elegante hvidvin til mere kraftige og saftige rødvine, samt klassiske mousserende vine.

Jeg vil gerne dele min passion for vin, samt ekspertise om f.eks. vinområder og druens karakteristika med dig. Så kom ind på Hartvigs Vinbar, så hjælper jeg dig, til at vælge den rette vin, efter dine ønsker.

Jan Hartvigsen